trossamfund

Efter Grundloven § 67 har borgerne ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning. I § 70 bestemmes, at ingen pga. sin trosbekendelse kan berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder. Det følger af disse bestemmelser, at der ikke ved lovgivning eller administrativt kan gribes ind over for religionsudøvelse, hvad enten denne udøves i trossamfund eller på anden måde. Der kan heller ikke kræves statens eller andre myndigheders godkendelse af trossamfund.

Noget andet er, at der i lovgivningen kan stilles betingelser for tildeling af særrettigheder til trossamfund, herunder at trossamfundets primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære og ritus, og at trossamfundet har en vis struktur og organisation.

Som sådanne særrettigheder kan nævnes ret til at foretage vielser med borgerlig gyldighed, skattebegunstigelse og særstilling i udlændingelovgivningen med hensyn til opholdstilladelse til et trossamfunds præster.

Grundloven af 1849 indeholdt en bestemmelse om, at de fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold skulle ordnes nærmere ved lov. Bestemmelsen blev gentaget i alle følgende grundlove og findes i dag i Grundloven § 69.

I 2014 igangsatte den daværende regering et arbejde med at opfylde Grundlovens bestemmelse om at afvigende trossamfunds forhold skulle ordnes ved lov. Den proces blev gennemført i 2017 og "lov om trossamfund uden for folkekirken" blev vedtaget. I loven defineres et trossamfund således: "Ved trossamfund forstås i denne lov et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer" – LOV nr. 1533 af 19. december 2017. Se lov om trossamfund.

Efter den kirkelige lovgivning skal der i hvert stift nedsættes et udvalg på syv medlemmer med den opgave at forberede og tilrettelægge mellemkirkeligt arbejde i stiftet på lokalt plan. Udvalget består af stiftets biskop som født medlem og af seks medlemmer, fire læge og to gejstlige, der vælges af stiftets menighedsrådsmedlemmer. Det Mellemkirkelige Råd skal varetage folkekirkens mellemkirkelige opgaver på landsplan og i forhold til de økumeniske verdensorganisationer (Kirkernes Verdensråd, Det Lutherske Verdensforbund og Den Europæiske Kirkekonference), mens Det Økumeniske Fællesråd har til opgave at fremme forståelsen mellem de forskellige kristne kirker i Danmark.