Tromba marina, (ital., af tromba 'trompet, basun' og fem. af adj. marino 'hav-'), ca. 2 m langt strygeinstrument af træ med én streng, der stryges med bue. Stolens ene ben vibrerer under spillet og giver en snerrende lyd. Instrumentet var i brug fra ca. 1450 til slutningen af 1800-t. Der har været fremsat mange forslag til navnets oprindelse, bl.a. at instrumentet skulle have haft tilknytning til marinen, og at det lydligt minder om et blæseinstrument.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.