Trolovelse var i ældre tid en aftale mellem en mand og en kvinde om senere at ville være ægtefæller. I middelalderen, hvor indgåelse af ægteskab var reguleret efter kanonisk ret, kunne trolovelse (sponsalia de futuro) indgås uden særlige formkrav. Trolovelsen havde ægteskabsstiftende virkning, hvis de trolovede havde samleje med hinanden.
Efter Reformationen blev der under udenlandsk påvirkning med Ægteskabsordinansen af 1582 givet regler om trolovelse. Det bestemtes, at trolovelse skulle ske i overværelse af en præst og fem andre vidner, og både partnerne og deres forældre skulle samtykke til trolovelsen. Det var under straf forbudt de trolovede at have samleje, før de var "viet og givet sammen udi kirken".
Reglerne om trolovelse blev optaget i Christian 5.s Danske Lov, men ophævet i 1799. Trolovelse medførte pligt for de trolovede til at lade sig vie i kirken, og der var ikke uden gyldig grund adgang til at hæve trolovelsen ensidigt eller ved fælles aftale.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.