Troldnød, her kinesisk troldnød (Hamamelis mollis), blomstrer i det tidlige forår eller på varme dage sidst på vinteren; en enkelt art, virginsk troldnød (H. virginiana), blomstrer om efteråret. Grene fra især sidstnævnte art er blevet anvendt til at finde vand, hvilket har givet slægten det engelske navn witch hazel. Det danske navn hentyder til den usædvanlige rækkefølge frugt før blomst, der skyldes, at frugterne spirer et eller to år efter blomstringen, umiddelbart inden næste års blomster springer ud.

.

Troldnød er en slægt af små, løvfældende buske eller træer i troldnødfamilien, Hamamelidaceae. De ca. fem arter er udbredt i Kina, Japan og det østlige Nordamerika.

Faktaboks

Også kendt som

Hamamelis

Blomsterne sidder i små hoveder og er firetallige med gule, båndformede kronblade, der rulles ud ved udspring.

Flere arter dyrkes som prydbuske.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig