troldeskov

Troldeskov, træsamfund, som kun indeholder forkrøblede og forvredne individer. Troldeskov fremkaldes af ugunstige livsvilkår som fx på stærkt forblæste, næringsfattige lokaliteter, evt. i kombination med tilbagevendende insektangreb. Hårdhændet behandling af skoven ved mennesker eller dyr kan være medvirkende til dannelse af troldeskov.

Udpræget troldeskov med skovfyr findes i Tisvilde Hegn, hvor træernes besynderlige, snoede vækst formentlig skyldes en kombination af vindens påvirkning, angreb af fyrreviklerens larve og den magre jordbund. I Rold Skov findes troldeskov med bøg, hvor tidligere tiders stævningsdrift har spillet en afgørende rolle for skovens fremtoning i dag.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig