trial and error

Trial and error, forsøge og tage fejl, prøven sig frem for at nå et mål. Der er tale om en adfærd, der består i planløs aktivitet og tilfældige bevægelser, fordi dyret eller mennesket ikke har overblik over situationen og ikke har nogen meningsfuld forestilling om, hvordan et problem løses, eller et mål nås.

Dyreforsøg udført af den amerikanske psykolog Edward Lee Thorndike med katte lukket inde i en kasse, hvor de skal træde på en pedal for at komme ud og få en fisk uden for kassen, viser, at kattene hurtigt lærer gennem trial-and-error-metoden. Der bruges færre og færre bevægelser og mindre og mindre tid for at komme ud og få belønningen, så egentlig er der tale om trial-and-success.

Se også læreprocesser.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig