Tremarksmanden var i de middelalderlige landskabslove en mand med en formue på mindst tre mark. Kun mænd der besad en sådan formue kunne generelt være nævninge (se nævn), da de tre mark skulle falde som bøde, hvis de aflagde en falsk ed. I Jyske Lov blev fx foreskrevet, at ransnævninge skulle være tremarksmænd og således være i stand til at stille en sikkerhed på tre mark.
I løbet af middelalderen ændrede ordet tremarksmand betydning og kom til at betegne en person, der på grund af en uærlig sag var blevet idømt en bøde på tre mark. Straffen indebar, at personen som "mindre Mand" mistede sin ære. Bestemmelserne herom i Christian 5.s Danske Lov fra 1683 blev ophævet ved Straffeloven af 1866.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.