Transskription - bogstaver, (af lat. transcriptio 'afskrivning', af trans- og afledn. af scribere 'skrive'), i sprogvidenskab gengivelse af udtale af ord, dele af ord eller sammenhængende tale, fx ved udtaleangivelser i ordbøger. Transskription bruges også om translitteration, som betegner gengivelse af et sprogs bogstaver med et andet alfabets. Betegnelsen anvendes undertiden i en udvidet betydning om gengivelse inden for samme alfabet af fx gotisk håndskrift med latinske bogstaver.
Transskription som led i dialektologisk, fonetisk eller folkloristisk grundforskning kan bestå i nedskrift i talesituationen, evt. efter diktat, eller foretages ud fra lydoptagelser. Det er afgørende for en vellykket transskription, at de sagte ord er korrekt identificeret, således at transskriptionen kan danne basis for en fuldstændig forståelse af teksten. Alt efter formålet anvendes fin eller grov lydskrift eller almindelig retskrivning.
Man skelner mellem fonematisk og fonetisk transskription. Fonematisk transskription angiver mellem skråstreger fonemer, dvs. lyde med betydningsadskillende funktion, mens fonetisk transskription i skarp parentes også angiver ikke-fonematiske lydforskelle.
Transskription af tale spiller en central rolle i sprogvidenskabeligt og etnografisk feltarbejde. Udskrifter af talt sprog bruges også i juridisk sammenhæng.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.