Transplantation (Levertransplantation), Levertransplantation er en behandlingsmulighed for patienter med livstruende leversygdom, hos voksne hyppigst skrumpelever eller akut leversvigt, fx pga. forgiftning (se leversygdomme). Primær leverkræft (se leversvulster) og spredning fra sjældne hormonproducerende svulster er de eneste kræftformer i leveren, hvor transplantation anvendes. Hos børn med galdevejsatresi (se medfødte sygdomme (mave-tarm-sygdomme)) er det den bedste mulighed for langvarig overlevelse.
Ved transplantation anvendes en lever eller en del af en lever fra en afdød person; en del af en lever kan også transplanteres fra en levende donor.
Pga. misforhold i størrelse anvendes hos børn kun en del af leveren, dvs. den yderste del af venstre leverlap. Dette er også tilfældet, hvis donor er levende, fx en af patientens forældre. Deling af en donorlever med anvendelse til to recipienter anvendes for at øge muligheden for transplantation, idet ca. 5% dør i ventetiden på en egnet lever.
En udtaget lever kan i 12-15 timer beskyttes mod iltmangelskade ved gennemskylning med og opbevaring i en særlig væske nedkølet til ca. 4 °C. Dette har betydning, da der findes et intranordisk samarbejde med registrering af patienter og udveksling af egnede donorlevere, som kræver længere transporttid.
Transplanterede patienter skal være i livslang behandling med immunhæmmende lægemidler og er derfor truet af infektioner, men livskvaliteten er god, og arbejdsevnen som regel bevaret. Overlevelsen efter fem år er øget fra 60% til 80% i løbet af 1990'erne. 10% får behov for fornyet transplantation. Der udføres 30-40 levertransplantationer om året i Danmark.
Læs mere om transplantation.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.