Transmissionskoefficient, varmeoverføringskoefficient, inden for bygningsteknik et mål for en bygningsdels varmeisoleringsevne; benævnes U-værdi og måles i W/m2 pr. grad temperaturforskel. I byggeriet defineret som W/m2K dvs. W= Joule/sek. dvs. U-værdien er et udtryk for den mængde joule, der pr. sekund passerer en kvadratmeter, når temperaturforskellen mellem materialets to sider er en grad (K for Kelvin). En mindre U-værdi svarer til en bedre varmeisoleringsevne. Tidligere betegnedes transmissionskoefficienten som k-værdi. Se også isolans ogvarmeisolering.

Transmissionskoefficient er også et begreb inden for optik, se transmission.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig