Ofte anvendes betegnelserne primær- og sekundærvikling om de to sider af transformeren; primærviklingen er den side, hvor effekten normalt tilføres, mens effekten videresendes fra sekundærviklingen.
Den simpleste transformer består af en lukket jernkerne med to spoler eller viklinger med forskellige vindingsantal. Den ene vikling påtrykkes en given spænding, hvorved der induceres et magnetisk felt i jernkernen. Dette magnetiske felt vil induceres en ens spænding i alle de ledere der berøres af magnetfeltet. I primærviklingen vil der blive induceret en spænding der er modsatrettet den spænding som påtrykkes, og derved vil tomgangsstrømmen blive meget lille, da strømoptaget vil være afhængig af forskel på den påtrykte spænding og den inducerede spænding, divideret med impedansen i viklingen. Sekundærsidens vikling vil også påvirkes af magnetfeltet, og der vil i disse vindinger blive induceret en spænding. Induktionen pr. vinding er ens både i primære vindinger og sekundære vindinger. Er der forskel på antal vindinger, vil det betyde der også er forskel på spændingerne mellem primærside og sekundærside.
Forholdet mellem spændingerne på transformerens to viklinger kan således ændres ved simpelthen at variere forholdet mellem vindingsantallene. Det benyttes i transformere med flere spændingsudtag ved at indbygge en viklingskobler, som er en mekanisme, hvormed man kan ud- og indkoble et mindre antal vindinger ad gangen i den ene vikling.
For at bibeholde den ønskede sinusformede vekselspænding er det vigtigt, at den magnetiske kreds ikke belastes så meget, at der optræder magnetisk mætning og den største effekt en transformer kan overføre, ses på dets mærkeskilt.
I det trefasede elforsyningsnet er det hensigtsmæssigt at sammenbygge viklingerne for alle tre faser på samme jernkerne. Denne konstruktion kaldes den trefasede transformer. I transmissionsnettet ved 400 kV er transformeren bygget til at kunne overføre effekter på flere hundrede MW. De transformere der er placeret ude i byområderne er typisk på en effekt på 630 kW.
En transformer kan have mere end to viklinger for hver fase. I moderne ellokomotiver, der forsynes med enfaset vekselstrøm, anvendes ofte transformere med seks til otte viklinger, hvor der er én vikling for hver motor, som driver hver sin aksel, og specielle viklinger til bl.a. hjælpeudrustning i lokomotivet, togopvarmning og belysning.
Måletransformere er specielle transformere, som benyttes til måling af høje spændinger og store strømme. For disse er det vigtigt, at også ikke-sinusformede spændinger og strømme gengives korrekt, hvilket kræver særlige hensyn ved konstruktionen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.