Transferrin, plasmaprotein i blodet, som binder jern. Transferrin er et glykoprotein med to bindingssteder for jern. Celler, som har behov for jern, har specielle transferrinreceptorer i cellemembranen. Det gælder fx celler i knoglemarven, som producerer røde blodlegemer med et stort indhold af det jernholdige hæmoglobin.