trafik - trafikplanlægning

By- og trafikplanlægning hører tæt sammen. Ved en påtænkt ny bydel eller ændring af en eksisterende er det afgørende for den samlede plan, at trafikken kommer til at fungere hensigtsmæssigt. Bl.a. hensynet til en fornuftig byplanlægning har ført til et hierarki af vejklasser med hver deres funktion.

Nederst i hierarkiet er boligveje, der skaber adgang til de enkelte boliger; de er forbundet med de lidt større fordelingsveje, der igen har forbindelse til trafikveje. Over trafikveje står i hierarkiet de helt overordnede regionale og landsdækkende vejforbindelser, herunder motorveje.

Trafikplanlægningen skal sikre, at der sker en hensigtsmæssig trafikal arbejdsdeling mellem de enkelte vejklasser. Uden en sådan arbejdsdeling ville al trafik flyde ustruktureret rundt i hele vejnettet, og det ville ikke være muligt at opnå miljø- og sikkerhedsmæssige fordele ved netop at koncentrere trafik på nogle veje og fredeliggøre andre.

I ældre bydele, hvor et hierarki af veje kun delvis eksisterer, kan trafikplanlægning omfatte trafiksaneringer, hvorved visse gader får en fysisk udformning og/eller skiltning, der dæmper hastigheden og mindsker uønsket gennemkørende trafik.

Gennem byplanlægning kan de funktioner, der i særlig grad er trafikskabende, placeres sådan, at de giver mindst mulig trafik og især personbiltrafik; placering af store arbejdspladser nær trafikterminaler som jernbane-, S-togs- og metrostationer er således et af midlerne til at begrænse trafikken.

Trafikplanlægning drejer sig i høj grad om at begrænse trafik og i særlig grad begrænse væksten i biltrafik. Midlerne hertil er flere. Forbedring af den kollektive trafik giver alt andet lige en overflytning fra biltrafik. Imidlertid er væksten i trafikken ofte en følge af bilens fleksible muligheder, således at overflytning til kollektiv trafik kan vise sig vanskelig.

Udbygning og forbedring af terminaler, hvor de forskellige trafikformer mødes, medvirker til fleksibel brug af transportmidlerne. Restriktioner på såvel anlæg som brug af parkeringspladser for personbiler medvirker til at dæmpe biltrafikken i centrale bydele.

Med anvendelse af trafikinformatik kan der formidles information til trafikanterne om aktuelle og forventede trafiksituationer, hvorved man kan mindske unødig kørsel, fx undgå at lede efter parkeringspladser, der allerede er optaget.

Trafikinformatik kan også benyttes til at opkræve variable kørselsafgifter og dermed medvirke til at begrænse biltrafik, alt afhængigt af afgiftsniveau og -struktur.

For at kunne gennemføre konkrete opgaver inden for trafikplanlægning er det vigtigt at have adgang til en række erfaringer, standarder, nøgletal og hjælpeværktøjer. På vejområdet udarbejder Vejregelorganisationen under Vejregelrådet vejledninger til hjælp ved fysisk udformning af veje, stier mv.

Til brug for trafikale vurderinger er det nødvendigt at have adgang til grundlæggende oplysninger om trafikal adfærd for hhv. relevante befolkningsgrupper, når det gælder persontransport, og virksomheder, når det gælder varetransport. Sådanne oplysninger fås fra bl.a. landsdækkende, jævnligt tilbagevendende transportvaneundersøgelser.

Ved konkrete planlægningsopgaver er der ofte også brug for oplysninger om antal og geografisk placering af boliger, arbejdspladser mv. for at kunne beregne trafikkens udgangspunkter og mål.

Ved opgaver, hvor den trafikale situation er kompleks, benyttes bl.a. sådanne data til opstilling af en matematisk trafikmodel. Formålet er at beregne, hvad der sker, når der ændres på enten de forudsætninger, som skaber trafikken, eller de forudsætninger, som trafikken afvikles under.

• trafikinformatik