Trækonstruktioner. I 2000 blev det tilladt at opføre bygninger i op til fire etager med træ som bærende konstruktion. Her ses det første danske træhusbyggeri i fire etager, opført i Odense i 2000 af konsortiet CASA NOVA. Byggesystemet er baseret på plane, rumstore, præfabrikerede træelementer, som af hensyn til brandrisikoen er beklædt med gipsplader. Senere er bygningerne beklædt med brandimprægnerede fyrretræsbrædder. Svalegangene med adgang til lejlighederne bæres af bjælker udført i den tropiske træsort azobé.

.

Trækonstruktioner. Forskellige typer af træsamlinger. Sammenføjninger af tømmer, planker og brædder har gennem århundreder udviklet sig efter regler, der tager hensyn til træets egenskaber, samlingens styrke og arbejdets forenkling. Fuldtømmer tappes eller kæmmes sammen, mens samlinger af halvtømmer, planker og brædder udføres med søm og sømbeslag eller boltning. Ved snedkerarbejder samles træet oftest med lim kombineret med sinkning, slidsning, tapning eller dyvling. I længderetningen samles træ fx ved bladning, skarring eller sømbeslag. Når fingerskarring udføres på den rigtige måde, kan samlingerne udsættes for lige så store belastninger som usamlede emner i tilsvarende dimensioner.

.

Trækonstruktioner, bærende konstruktioner helt eller delvist udført af tømmer eller limtræ. Anvendelserne er meget omfattende, fra de bærende konstruktioner i landbrugsbygninger og familiehuse over haller med rammer eller buer til kupler, broer og master. Træ har som materiale en række egenskaber, der er betydningsfulde ved anvendelse til bærende konstruktioner. Der kan være store forskelle i egenskaber mellem forskellige træsorter, men en række træk er dog fælles. Træ har langt større styrke og stivhed over for påvirkninger i vækstretningen end vinkelret på denne. Styrken svækkes afgørende af knaster, og sortering af træmaterialet under hensyn til knaster danner derfor grundlag for klassificering af tømmer. Træ indeholder altid en vis mængde fugt, der varierer med luftfugtigheden, hvor træet anvendes. Ved optagelse af fugt udvider materialet sig, mens der ved udtørring sker et svind, som er størst i retninger vinkelret på vækstretningen. Hvis svindet ikke kan foregå frit, kan der opstå kraftige revner parallelt med vækstretningen, hvorfor deformationer pga. fugtighedsændringer kan give praktiske problemer med den geometriske pasning med andre elementer.

Styrken af træ afhænger bl.a. af lastens varighed. Over for en langvarig last kan styrken være nede på 50-60% af styrken ved en kortvarig last. Tilsvarende vil deformationer ved en langvarig last blive større end ved en kortvarig last. Disse fænomener kendes også for betonkonstruktioner. Trækonstruktioner kan ødelægges ved biologiske påvirkninger. Visse træsorter, eksempelvis fyr, men ikke gran, kan beskyttes mod råd ved trykimprægnering. Det er særdeles vigtigt for holdbarheden, at konstruktionerne ikke har områder, der i længere perioder er våde.

Limtræ giver større frihed i udformning af trækonstruktioner end tømmer; således kan man med limtræ fremstille bjælker med varierende højde og med større længder, end det normalt vil være muligt med tømmer. Limtræsbjælker eller buer og rammer af limtræ fremstilles ved at sammenlime et antal høvlede brædder (lameller), så den ønskede dimension opnås. I de enkelte lag er det ved lange konstruktionselementer nødvendigt at benytte flere brædder i forlængelse af hinanden; de samles vha. limning ved såkaldte fingerskarringer. I de forskellige lag placeres skarringerne forskudt i forhold til hinanden, så det på den måde sikres, at de kun medfører en uvæsentlig svækkelse af elementet. Fremstilling af limtræselementer kræver gode betingelser, bl.a. kontrol med fugtforholdene, og sker derfor udelukkende på fabrikker. Limtræsbjælker udføres ofte med krumning opad, så det undgås, at der med tiden fremkommer en nedbøjning under indflydelse af længerevarende last. For at krumningen ikke skal give anledning til for store egenspændinger, må tykkelsen af de enkelte lameller begrænses. Se også stålkonstruktioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig