Tort, (eng. og fr., af lat. tortum 'noget, der er forvredet', perf.part. af torquere 'sno, vride'), i anglo-amerikansk ret et retsbrud uden for kontraktforhold, der som udgangspunkt berettiger skadelidte til at kræve erstatning fra skadevolderen. I common law-landene bruges tort tillige som betegnelse for de enkelte erstatningsretlige søgsmålsgrunde, fx ved uagtsomhed (negligence), hvor skadelidte kan kræve erstatning, hvis skadevolderen tilsidesætter en i forvejen bestående pligt (duty to take care) over for skadevolderen. De fleste af reglerne om erstatningsansvar uden for kontraktforhold er blevet skabt af domstolenes case law, men et stigende antal er efterhånden blevet genstand for lovgivning (se statute law). Retsudviklingen i nyere tid har medført, at ansvaret på nogle områder, fx produktansvaret, er objektiveret, således at en producent eller sælger kan pålægges ansvar for skade forvoldt af en defekt vare, uden at der er bevis for, at der er begået en fejl (se culpa).