torskemund

Torskemund. Kronformer hos maskeblomstfamilien: Ærenpris har firedelt krone dannet ved sammenvoksning af de øverste kronblade, to støvbærere og en midtstillet griffel. Kongelys har en næsten regelmæssig, femtallig blomst, dog er de to nederste støvbærere længere end de tre øverste. Fingerbøl har klokkeformet krone med fire støvbærere. Torskemund har en typisk maskekrone med svælget lukket af en orange pukkel. Den bestøves af humlebier, der er stærke nok til at åbne blomsten og tillige har en tilstrækkelig lang snabel til at opsuge nektaren fra den lange spore.

Kirsten Tind.

Licens: Begrænset anvendelse

Artikelstart

Torskemund, Linaria, Cymbalaria, Kickxia, Chaenorhinum, slægter i vejbredfamilien med hhv. 100, 10, 25 og 20 arter, udbredt på den nordlige halvkugle, især i Middelhavsområdet. De fire slægter har tidligere været forenet i slægten Linaria.

Det er en- til flerårige urter med tydelig maskekrone, dvs. en tolæbet krone, hvis svælg er lukket af den hvælvede underlæbe. Kronen bærer desuden en spore.

Af danske arter kan bl.a. nævnes alm. torskemund, Linaria vulgaris, der er vildtvoksende i vejkanter, på skrænter og andre græsarealer. Den har linjeformede blade og gule blomster i tætte klaser. Vedbendtorskemund, Cymbalaria muralis, har krybende stængler og nyreformede blade; den dyrkes som stenplante og ses ofte forvildet på mure og stendiger. Flere arter er indslæbt som ukrudtsplanter, fx spydbladet torskemund, Kickxia elatine, der har nedliggende stængler og gule blomster med violet overlæbe, og liden torskemund, Chaenorhinum minus, der har kirtelhårede stængler og små, violette blomster.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.