Torpedobåd, let, hurtigt orlogsfartøj med torpedoer som hovedarmering. Danmark anskaffede sin første i 1879 og har rådet over torpedobåde siden. De første havde dampmaskiner eller -turbiner, men fra begyndelsen af 1900-t. anvendtes benzin-, senere dieselmotorer og senest gasturbiner. Den specialiserede torpedobåd er efterhånden fortrængt af typer, hvor torpedoen er blot et af flere våbensystemer. Se også motortorpedobåd.