Tornnød, Acaena, slægt med ca. 100 arter i rosenfamilien, fortrinsvis udbredt på den sydlige halvkugle. Det er lave, urteagtige eller undertiden forveddede planter med krybende vækst. Blomsterne er uanseelige, men bladene, der ofte er bronzefarvede, og de tornede frugter er dekorative. Flere arter dyrkes som stenhøjsplanter, bl.a. fin tornblad, Acaena microphylla.