.
Licens: CC BY 4.0

Topografisk anatomi er den del af anatomien, der beskriver, hvordan organerne og kropsdelene er placeret i kroppen. Topografien giver mere information om de anatomiske forhold, end det et anatomisk atlas kan give, da topografien beskriver den tredimensionelle anatomi.

For at kunne beskrive de topografiske forhold, altså hvordan organerne og kropsdelene ligger, og hvilken afstand de har i forhold til hinanden, hvordan det enkelte led bøjes og så videre, inddeles kroppen i tre hovedplan:

  • et transversalplan
  • et sagittalplan
  • et frontalplan

Alle tre planer står vinkelret på hinanden. Der, hvor to plan skærer hinanden, kommer der en akse.

Uafhængigt af disse planer kan et organ ligge længere inde i kroppen end et andet. Hvis de to organer har samme navn, får de tillægsbetegnelsen profundus (dybere) eller superficialis (overfladisk). Eksempelvis kaldes den overfladiske lægbensnerve for nervus fibularis superficialis. Nogle gange kan organer eller organdele betegnes med 'højre' (dexter/dextra) eller 'venstre' (sinister/sinistra). Den højre kraveknoglearterie kaldes fx arteria subclavia dextra. Videre betegnes det, som ligger yderst i forhold til noget tilsvarende andet som externus/externa, mens det, som ligger inderst kaldes internus/interna. Fx kaldes den ydre øregangsåbning for meatus acusticus externus.

Plan

For at beskrive, hvordan kropsdele og organer ligger i forhold til hinanden deles kroppen ind i tre plan: sagittal-, horistonal- og transversalplanet, som alle står vinkelret på hinanden.

.
Licens: CC BY 4.0

Transversalplanet

Transversalplanet deler den opretstående krop i to dele på tværs. Det kaldes også et horisontalplan, da planet ligger horisontalt. Der kan lægges utallige transversalplan gennem kroppen, sådan at den deles i en øvre og en nedre del flere steder. Alt efter hvordan organerne befinder sig i forhold til dette plan og til hinanden, får de betegnelsen superior (længere oppe) eller inferior (længere nede). Fx kaldes den store hulvenes nedre del for vena cava inferior, fordi den også har en øvre del, som så kaldes vena cava superior.

En anden tilsvarende betegnelse er kranialt (kraniet) og kaudalt (hale). Fx ligger mavesækken kaudalt i forhold til strubehovedet, mens maven ligger kranialt i forhold til urinblæren.

Sagittalplanet

Sagittalplanet deler kroppen vertikalt i to dele. Hvis planet deler kroppen i to lige store halvdele, en venstre og en højre del, bruges betegnelsen mediansagittalplan, da den går midt gennem kroppen. Der kan imidlertid lægges utallige sagittalplan til siderne i forhold til mediansagittalplanet.

Legemsdele eller organer, der ligger til siden for mediansagittalplanet kan betegnes på følgende måder: De ligger lateralt, når de ligger længere ud til siden, og medialt når de ligger nærmere ind mod midten, altså mod mediansagittalplanet. Også dette begreb er relativt; øjet ligger fx lateralt i forhold til næsen, men medialt i forhold til øret. Anatomiske strukturer kan få tilnavnet medial eller lateral afhængigt af deres placering: Fx kaldes to af de fire muskler i den firehovedede lårmuskel, musculus quadriceps femoris, for musculus vastus medialis og musculus vastus lateralis. Det samme kan siges om musklerne i øjet, hvor der findes musculus rectus lateralis og musculus rectus medialis.

For armene og benene bruges betegnelserne proksimalt om det, som ligger nærmere et tænkt centrum i kroppen, og distalt om det, som ligger længere borte. På armen ligger albuen proksimalt i forhold til hånden, men distalt i forhold til skulderen.

Frontalplanet

Frontalplanet, som også kaldes koronalplanet, lægges sådan, at kroppen kan deles i en forside og en bagside. Det, som ligger foran, nærmest bugsiden, ligger ventralt. Det, som ligger bagtil, nærmest ryggen, ligger dorsalt. Også her bruges flere begreber, så et organ, der ligger bag et andet får tillægsbetegnelsen posterior, og et som ligger foran betegnes anterior. Fx kaldes bagerste lægbensarterie for arteria tibialis posterior.

Akse

Fordi en akse dannes af skæringen mellem to plan, skal det tilhørende plan opgives. Fx taler man om en 'horisontalakse i frontalplanet', det vil sige i skæringen mellem horisontal- og frontalplanet. Alle ledbevægelser betegnes gennem akser relateret til de tre plan. Den slags bevægelse kan ske rundt om en, to eller tre akser.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig