Tophøjde, den maksimale flyvehøjde, et fly kan stige op til; her er stigehastigheden 0 m/s. Mere anvendt inden for flyvning er praktisk tophøjde, hvor stigehastigheden er 0,5 m/s (100 ft/min), hvilket gør flyet i stand til at manøvrere. For jetpassagerflyet Airbus A320 er den praktiske tophøjde ca. 12.000 m, for jagerflyet F-16 er den over 16.000 m.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.