Tonikum, lægemiddel, der har til formål at virke alment styrkende ved træthedstilstande etc. Miksturer med denne formodede virkning havde tidligere stor udbredelse. De havde et varierende indhold, fx af lecitin, hypofosfit, glycerofosfat, vitaminer, jern, bittermidler, evt. lidt stryknin og alkohol, samt ikke mindst forskellige velsmagende stoffer. Deres virkning har helt overvejende været en placeboeffekt.