Toneline, proces til fremstilling af en særlig form for fotografik. Udgangspunktet er en kombination af et negativ og et diapositiv, fremstillet efter negativet; sammenlagt med en lithfilm belyses de skråt fra siden og giver herved på lithfilmen et billede, hvor bl.a. motivets konturlinjer træder frem.