Tolerancefuldmagt, adfærdsfuldmagt, er en form for aftaleretlig hæftelse, som ifølge retspraksis kan opstå, når en person ved sin faktiske adfærd giver omverdenen anledning til at formode, at han eller hun kan forpligte en anden. Tolerancefuldmagt foreligger også, når hovedmanden i et tidsrum har tolereret, at en person har foretaget retshandler for ham, og hovedmanden har opfyldt de indgåede aftaler, idet tredjemand her er bibragt den opfattelse, at denne person faktisk har en fuldmagt. En tolerancefuldmagt kan også etableres ved hovedmandens passivitet. Selvom der ikke foreligger en fuldmagt i juridisk forstand, har domstolene ladet hensynet til en tredjemand i god tro, fx en kreditgiver, veje tungere end hensynet til den, der har givet anledning til, at der opstod usikkerhed om, hvem der hæftede. Der kunne fx være tale om en formodet fuldmagtsgiver eller hovedmand, som ved tidligere at have sanktioneret den formodede fuldmægtigs dispositioner på sine vegne, har givet tredjemand indtryk af, at der var en fuldmagt.