Tokharer, (efter nomadestammen Tocharoi, kin. Yuezhi, der efter fordrivelse fra Vestkina i 200.-t. f.Kr. grundlagde dynastiet Kushan), indoeuropæiske folkestammer, der beboede en række oasebyer langs Silkevejen i oldtidens Centralasien. De tokhariske kongeriger Turfan, Kucha, Karashar (Agni) og Kroraina (Shanshan) var højtudviklede og spillede alle en vigtig rolle for buddhismens udbredelse til Kina. Fra 600-t. blev tokharerne underlagt Kina, og i de efterfølgende århundreder assimileredes de med uygurerne. Grottemalerier fra Kucha fremstiller tokharerne som høje, rødhårede og grønøjede, og i kinesiske kilder omtales de som "abelignende". Fundet af talrige mumier med europæiske træk fra 2. årtusinde f.Kr. i ørkenen Taklimakan tyder på en meget tidlig indoeuropæisk bosættelse i Centralasien.