Princippet i en tokamak. Plasmaet (grå ring) ligger som en lukket ring i toruskammeret (som ikke er vist). Omkring kammeret er placeret en række toroidale feltspoler (brune), som skaber et toroidalt magnetfelt med feltlinjer langs plasmaringen. En transformers jernkerne går gennem plasmaringen, således at plasmaet virker som transformerens sekundære vikling. Når der sendes en strøm gennem primærviklingen, induceres en strøm i plasmaet, som skaber et såkaldt poloidalt magnetfelt omkring plasmaringen. De to magnetfelter resulterer tilsammen i tokamakkens snoede magnetfeltlinjer, som er særlig effektive til at holde plasmaet indesluttet, uden at det kommer i kontakt med toruskammerets vægge.

.

En tokamak er en eksperimentel reaktortype, som benyttes inden for forskningen i fusionsenergi.

Faktaboks

Etymologi
Ordet er fra russisk, hvor det er forkortet af to(roidalnaja) kam(era s) ak(sialnym magnitnym polem) 'toroidalt (bilslangeformet) kammer med magnetfelt'.

Tokamakken blev opfundet i Sovjetunionen i slutningen af 1960'erne. På dette tidspunkt var fusionsforskningen gået i stå, idet der ikke var fremgang i bestræbelserne på at opfylde Lawsonkriteriet. I 1968 fremlagde sovjetiske forskere imidlertid epokegørende resultater fra deres første tokamak. Det førte til bygning af større og større tokamakker på de fleste fusionslaboratorier verden over. Der blev opnået bedre og bedre resultater, som kulminerede med resultaterne fra JET i 1990'erne og senere i 2007 med beslutningen om at bygge den endnu større tokamak, ITER, som et internationalt projekt.

Tokamakken er den mest lovende fusionsreaktortype, og de fleste forskere regner med, at i hvert fald de første fusionskraftværker vil blive af tokamaktypen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig