Toga. Denne marmorstatue i naturlig størrelse fra 300-t. viser den romerske kejser Julian Apostaten iklædt toga; statuen findes på Louvre. Det lange, ovale stykke stof draperes omkring kroppen, således at højre arm hviler i togaen, mens venstre arm er fri. I kejsertiden målte en toga til en mand på ca. 1,80 m ca. 4,80 m i længden.

.

Toga, (lat., beslægtet med tegere 'tildække'), antik dragt af uld, som i kejsertiden bestod af et ovalt stykke stof. Oprindelig blev toga båret af både mænd og kvinder, men for kvinders vedkommende siden erstattet af stolaen. Fra 100-t f.Kr. blev den båret over tunika og fortrinsvis af mænd. Fra augustæisk tid blev dragten anvendt af mænd, præpubertetspiger, prostituerede eller kvinder, skilt pga. utroskab.

Togaen var en ceremoniel dragt og et symbol på romersk borgerskab. Dens farve og dekoration viste rang og stand; fx bar senatorer og politiske kandidater lysende hvide togaer (toga candida), fribårne drenge og embedsmænd bar toga med purpurbort, efter puberteten bar den voksne mand den udekorerede hvide toga; sørgende bar en mørk toga, mens triumferende feltherrer bar en purpurfarvet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig