Toft var i dyrkningsfællesskabets tid dels den indhegnede jord, som landsbyens gårde lå på, dvs. hustofter, gårdtofter eller tomter, dels de agre, der lå op hertil, dvs. agertofter.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet er fællesnordisk og samme ord som tomt; begge kommer af urgermansk *tumfeta-, egl. 'husgrund', historisk identisk med græsk dapedon 'gulv'. Begge er udviklet af en sammensætning af indoeuropæisk *dom- 'hus' og *pédom, 'det, som betrædes', afledt af *ped- 'fod'.
Generelt var toftebredden proportional med gårdens tilliggende agerjord, græsningsrettigheder m.m. I regulerede landsbyer var den enkelte gårds hus- og agertoft lige brede og lå i forlængelse af hinanden. De regulerede landsbyer var som type bedst udviklet på Falster, men forekom også andre steder i Østdanmark samt i Nordtyskland og Polen. Forudsætningen er samme godsejer til alle landsbyens gårde.
I Jylland brugtes udtrykket toft mindre præcist, og nu anvendes det især om uopdyrket jord ved en gård.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.