Tipvognstog, tog bestående af korte, smalsporede, toakslede vogne med lad (tipvogne), som ved tømning af lasten kan tippes til siderne. Som trækkraft kan benyttes mennesker, trækdyr, stationære trækkraftanlæg (tov- eller kædesystemer) eller mobile trækkraftenheder (lokomotiver, traktorer).

Tipvognstog er desuden en generel betegnelse for tog benyttet på bl.a. roebane, mergel- og teglværksbane, tørve- og brunkulsbane, bjergværks-, grube- og minebane samt midlertidige anlægsbaner, fx i forbindelse med jernbane- og tunnelbyggeri.

I Danmark har der forskellige steder været udbredte net af roebaner, men disse er nu nedlagt, og deres opgaver overtaget af lastbiler. Der findes stadig enkelte banestrækninger, som drives som museumsbaner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig