Tingstud, i ældre dansk lovsprog en person, som bistod en anden i forbindelse med retssager på tinge. Tingstud anvendtes oprindelig om en prokurator eller advokat, men fik en nedsættende betydning som beskrivelse af en stridslysten og udygtig person, som påtog sig tvivlsomme retssager og hidsede parterne op mod hinanden i stedet for at tilstræbe et forlig. I denne betydning anvendes tingstud bl.a. hos Holberg.