Tingsliggørelse, (ty. Verdinglichung), det at opfatte eller behandle noget, der ikke i snæver forstand er en ting, fx mennesket og dets arbejde, som om det var en ting, med fremmedgørelse til følge.

Begrebet har baggrund i den tyske idealisme, specielt Schelling og Hegel, og har især været brugt i marxistisk tradition, fx af Georg Lukács, der også benyttede ordet reifikation.

Hegel og Marx skelnede begge mellem en generel objektivering eller yderliggørelse af mennesket og dets evner (den er nødvendig for, at det kan realisere og erkende sig selv, og er således et positivt fænomen) og tingsliggørelse i en snævrere, negativ betydning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig