Tilvækst, accessio, i formueretten fysisk sammensmeltning af formuegoder, der tilhører forskellige personer, fx i forbindelse med et byggeri eller en reparation. Hvis der fx opstår en konflikt mellem den, der har installeret nye rør i en fast ejendom, og ejendommens ejer, kan ejendomsretten til rørene ikke længere gøres gældende, idet ejendomsretten i stedet konverteres til et berigelseskrav mod ejeren svarende til rørenes (ingrediensens) værdi.