Tiger
Sibirisk tiger (Panthera tigris altaica) er den største af de ni kendte underarter. Den findes i det sydøstlige Rusland, nordøstlige Kina og i grænseområdet mellem Kina og Nordkorea.
Tiger
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Tigeren er det største medlem af kattefamilien. Den er kraftigt bygget med en lang hale og små ører. Tigeren måler 1,4-2,8 m i længden, 0,8-1,1 m i skulderhøjde og vejer 65-300 kg. Hoved, ryg og sider er orangegule med lodrette, sorte striber, undersiden er hvid. En særlig farvevariant, kaldet spøgelsestiger, har hvid pels med grå striber og blå øjne; den er yderst sjælden og er siden 1958 kun kendt i fangenskab.

Faktaboks

Etymologi
af græsk tigris, enten af avestisk tigraii- 'pil, spyd' eller efter floden Tigris, fordi tigre var udbredte i oldtidens Mesopotamien.
Også kendt som

Panthera tigris

Underarter

Tigeren opdeles i ni underarter, hvoraf tre uddøde i 1900-tallet. De forskellige underarter adskiller sig bl.a. ved størrelsen med den sibiriske tiger som den største og balitigeren som den mindste. Genetiske undersøgelser gjorde, at den malaysiske tiger i 2004 blev udskilt som en selvstændig underart; den blev tidligere klassificeret som indokinesisk tiger.

Levested og levevis

Den findes i mange landskabstyper, fra tæt tropisk regnskov i syd over mangrovesump og nåleskov til stepper, tajga og åben skov i det østlige Sibirien. Tigre er normalt nataktive, men kan især i den nordlige del af udbredelsesområdet også være aktive om dagen. Begge køn opretholder territorier, men en hans territorium overlapper flere hunners. Territoriegrænserne afmærkes med duftstoffer fra urin og særlige duftkirtler, og dyrene undgår hinanden frem for at udkæmpe territoriekampe. Man har tidligere ment, at tigre var strengt solitære, men en del tyder på, at de i hvert fald i perioder kan leve socialt. Flere individer, sandsynligvis slægtninge, kan mødes fredeligt omkring et nedlagt bytte, og hununger accepteres ofte i længere tid i moderdyrets territorium. Når de bliver kønsmodne, overtager de en del af territoriet, og først da begynder stridighederne mellem moderdyr og unger.

Tigre jager først og fremmest bytte af antilope- og vildsvinestørrelse, men kan tage bytte med en vægt på op mod 1 t som fx fuldvoksne gaurokser. Under jagten benytter tigeren fortrinsvis syn og hørelse, mens lugtesansen spiller en mindre rolle. Byttet nedlægges fra baghold, eller ved at tigeren sniger sig ind på det. I gennemsnit mislykkes ni ud af ti jagter. Selve drabet sker ved et kraftigt bid i nakken eller struben, og ofte trækker tigeren herefter byttet i skjul. Hvis den ikke kan spise det hele, dækker den resterne til med blade eller anden vegetation for senere at vende tilbage.

Forplantning

I parringstiden følger hannen hunners duftmarkeringer. Hunnen er alene om opfostringen af ungerne, som fødes efter en drægtighedsperiode på ca. 31/2 måned; oftest er et kuld på 2-3 unger, sjældnere kun 1 eller op til 6. Ungerne åbner først øjnene efter 1-2 uger. I seksmånedersalderen kan de følge med hunnen på jagt, og først som toårige forlader de hunnen.

Tigre og mennesker

Tigeren var og er et yndet jagtobjekt på grund af skindet, dens styrke og frygten for tigerangreb; tigerjagter var fx en vigtig del af en maharajas pomp og pragt. Tigerknogler benyttes i asiatisk naturmedicin, og den store efterspørgsel har fremkaldt en del krybskytteri.

Menneskeædende tigre er oftest sårede dyr, som ikke længere kan klare sig ved normal jagt og derfor har slået sig på mennesket som et let bytte, men i Sundarbans' mangrover i Bengalen med en af de tætteste bestande af tigre, beskyttet under WWF's Project Tiger, dræbes regelmæssigt indbyggere. Ansigtsmasker båret i nakken synes at beskytte mod bagholdsangreb, og strømførende, menneskelignende dukker synes at kunne vænne tigre fra menneskeangreb.

Den sky tiger undgår normalt at komme for tæt på menneskelig beboelse. Den største trussel mod tigeren i dag er da heller ikke jagt, men ødelæggelse af de naturlige levesteder. Tigerens udbredelsesområde er især siden 1950'erne svundet ind og blevet opdelt i mange små stykker. Da tigeren kun nødig bevæger sig ind over opdyrkede områder, kan dette blive katastrofalt for tigerens overlevelse, da udvekslingen af dyr og dermed genetisk materiale fra område til område er minimal, og faren for indavl stor. I de internationale bevaringsbestræbelser for tigeren satser man derfor på beskyttelse af store skovområder frem for mange små. Desuden er det vigtigt samtidig at beskytte tigerens foretrukne byttedyr, så tigrene ikke tvinges til at forgribe sig på husdyr.

Oversigt over tigerarter

Underart Latinsk navn Antal (2014) Udbredelsesområde
Balitiger Panthera tigris balica uddød ca. 1940
Bengalsk tiger Panthera tigris tigris ca. 2225 Indien, Nepal, sydlige Kina
Indokinesisk tiger Panthera tigris corbetti ca. 350 Sydøstlige Asien fra Myanmar og det sydlige Kina i nord til den malaysiske halvø i syd
Javatiger Panthera tigris sondaica uddød ca. 1980
Kaspisk tiger Panthera tigris virgata uddød ca. 1970
Malaysisk tiger Panthera tigris jacksoni ca. 500 Malaysiske halvø og sydlige Thailand
Sibirisk tiger Panthera tigris altaica ca. 400 Østlige Sibirien, østlige Kina og nordlige Korea
Sumatratiger Panthera tigris sumatrae under 400 Sumatra
Sydkinesisk tiger Panthera tigris amoyensis sandsynligvis uddød i naturen Sydøstlige Kina

Symbolik

I Villy Sørensens Tigrene, den afsluttende historie i Sære historier (1953), hjemsøger de store katte fredelige borgeres huse overalt i landet, hvad der vækker rådvildhed og stor uro. Tigrene i denne historie kan tolkes som et symbol på fortrængte drifter, der udspaltes fra helheden og antager selvstændig form.

.

Tigerens mytologiske og symbolske funktion er især knyttet til SØ-Asien. Den er styrkens og vildskabens symbol og kan bruges som dæmonafværger. I Kina er den Dyrekredsens tredje tegn og oftest en positiv figur, knyttet sammen med yang. I hinduismen er den gudinden Durgas ridedyr.

Styrkesymbolikken bruges også på det politiske plan i Asien: Tamilernes oprørsbevægelse i Sri Lanka kaldes De Tamilske Tigre; det økonomiske boom i Sydøstasien er tigernationernes tigerspring fremad. Formand Mao kaldte ofte sine fjender, ikke mindst de vestlige kapitalister, for papirtigre, dvs. med en kun tilsyneladende styrke.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig