Tidsskrift. Øverst: Det nye indrettede Thee og Caffee=Huus Num. I. med undertitlen Trykt i det Aar Da mand efter Nyt begierlig var (1726); Den patriotiske Tilskuer, Sorøe, 1761. Nederst: Ugeskrift for Læger, No 1, 5. Januar 1939, 100. årgang; Fisk & Fri, Magasinet for lystfiskere, Nr. 7, september 2000, 23. årgang.

.

Tidsskrift, regelmæssigt udkommende publikationsserie (periodika) med central redaktion; udgivelseshyppigheden varierer fra ugentlig til halvårlig. Indholdsmæssigt karakteriseres tidsskrifter ved relativt dybtgående artikler og ved, at de enkelte bidrag er skrevet af fagfolk eller fagkyndige journalister. Tidsskrifter kan være emne- eller fagspecifikke som fx fagblade og litterære tidsskrifter, eller de kan være emnemæssigt blandede.

De ældste tidsskrifter koncentrerede sig primært om at omtale og referere nye bøger. Formentlig er det franske Journal de Sçavans, der udkom første gang i 1665, det første af denne type. Det fik i 1720 en dansk parallel i Lærde Efterretninger. Fra begyndelsen af 1700-t. udkom mere blandede, ofte underholdende tidsskrifter flere steder i Europa, især i Frankrig og Tyskland. I Danmark var de første tidsskrifter af denne type som fx Det nye indrettede Thee og Caffee=Huus fra 1726. Fra ca. 1760 udkom en del ræsonnerende eller debatterende blade, hvoraf det mest kendte er Den Patriotiske Tilskuer (1761-63). Nogenlunde samtidig dukkede en del alment oplysende tidsskrifter op. Da aviserne indtil 1848 var underlagt en skrap presselovgivning, foregik den samfundsmæssige og politiske debat i tidsskrifterne, og inspireret af Den Franske Revolution udkom der i 1790'erne en del politiske debattidsskrifter i Danmark. Eftersom tidens progressive fandtes inden for den intellektuelle elite, faldt politisk og litterær debat ofte sammen, og tidsskriftet Minerva (1785-1807) var det toneangivende organ. I andre tilfælde var debatstoffet kombineret med mere alment oplysende stof som fx i Politisk og Physisk Magazin (1793-1800). Dertil kom et stort antal underholdende eller moraliserende publikationer.

Efter censurens ophævelse i 1848 blev aviserne hovedorgan for den aktuelle politiske debat, mens de mere uddybende diskussioner fortsat foregik i tidsskrifterne. Pga. den sociale omstrukturering af det danske samfund og de deraf følgende konflikter mellem samfundets klasser fra ca. 1870 til ca. 1900 fremkom et væld af tidsskrifter med politisk og samfundsmæssig oplysning og debat. Et af de tidligste af denne type var Samfundets Reform, udgivet 1852-53 af Frederik Dreier. Efter 1848 var de politiske grupperinger, der var for små til at danne basis for et dagblad, henvist til at publicere deres opinionsstof i tidsskrifter eller tidsskriftlignende organer.

Op gennem 1800-t. begyndte en mere videnskabelig fagpresse at dukke op, heriblandt Ugeskrift for Læger fra 1839. Efter 2. Verdenskrig skabte det stigende uddannelsesniveau og en tilsvarende erhvervsmæssig specialisering behov for aktuel viden på mange relativt snævre fagområder. Dette førte til udgivelse af et stadig stigende antal faglige og populærvidenskabelige tidsskrifter. Se også lægevidenskab (lægevidenskabelig faglitteratur), magasin og ugeblad.

Litterære tidsskrifter

De almenkulturelle tidsskrifter som fx Den Patriotiske Tilskuer, Kjøbenhavns flyvende Post og Tilskueren banede vejen for de snævrere litterære, dels fordi skribenterne deri udviklede litterære greb og former som essayet, dels fordi de gav plads for egentlig skønlitterære bidrag og for anmeldelser.

Rene litterære tidsskrifter kan være reserveret anmeldelser, orientering og kritisk drøftelse, i Danmark fx Maanedsskrift for Litteratur (1829-38), Kritik og Standart. Kendte udenlandske eksempler er Nouvelle Revue Française og BLM (Bonniers Litterära Magasin). En særlig art er de litteraturvidenskabelige tidsskrifter, fx det norske Edda og det danske Orbis Litterarum; flere indenlandske og talrige udenlandske er fremkommet i takt med den akademiske sektors vækst.

En anden type litterært tidsskrift er helt eller delvis reserveret originale eller oversatte digteriske bidrag. Disse kan være det mest markante indhold af et tidsskrift med videre kulturelt stof, fx Perspektiv og Vindrosen. Ligesom Johannes Jørgensen-kredsens Taarnet betegner det senere Heretica en bestemt digtergruppes forum og interessehorisont. En særlig tidssmag, et vist generations- eller retningspræg udmærker i det hele taget en række litterære tidsskrifter, således Sidegaden (1981-84), Den Blå Port og skiftende tidsskrifter for ung litteratur, bl.a. Hvedekorn, der ligesom det svenske Ord & Bild også inddrager billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig