tidspræference

Tidspræference, i økonomisk teori et udtryk for, at forbrugerne systematisk foretrækker at afvikle et givet forbrug på et bestemt tidspunkt i deres livsforløb. I almindelighed antages det, at der er en sådan systematisk præference for nutidigt forbrug frem for fremtidigt forbrug.

Forekomsten af tidspræferencer har dannet grundlag for teorien om rentedannelsen. Hvis borgerne foretrækker nutidigt forbrug frem for fremtidigt forbrug, vil de acceptere at bytte et bundt af goder til levering i morgen mod et noget mindre bundt i dag svarende til, at der ydes et lån mod betaling af renter. Forskelle i graden af tidspræferencer kan dermed også begrunde fremkomsten af de kapitalister, der havde lyst til og mulighed for at vente med at modtage et afkast. En variant heraf findes i den moderne teori om sekventiel forhandling, hvor den endelige deling af det, der forhandles om, vil afhænge af parternes tidspræferencer, således at de mere utålmodige vil acceptere en mindre andel.

I mange økonomiske modeller, hvor adfærd over tid analyseres, arbejder man med en simpel form for tidspræference, hvor nytte af fremtidigt forbrug tilbagediskonteres til en fast, subjektiv rente.