Tidsforlængelse, det forhold, at tiden ifølge den specielle relativitetsteori går langsommere i et inertialsystem, der er i bevægelse i forhold til det system, hvorfra tiden registreres. Tidsforlængelsen blev indirekte observeret i slutningen af 1940'erne i forbindelse med henfald af myoner frembragt af den kosmiske stråling i atmosfærens øverste lag. Levetiden for en myon i hvile er så kort, at myonen selv med noget nær lysets hastighed kun ville kunne bevæge sig få hundrede meter. Men ved den store hastighed forlænges levetiden (registreret fra Jorden), så myonen alligevel kan nå jordoverfladen, inden den henfalder. Set fra myonen selv er levetiden stadig kort, men til gengæld er vejlængden til Jorden forkortet. Længdeforkortelse er et relativistisk fænomen på linje med tidsforlængelse.

Tidsforlængelsen er senere målt direkte med atomure. Det skete første gang i 1971, da atomure blev sendt på rejse hver sin vej rundt om Jorden med jetfly og bagefter sammenlignet med atomure, der ikke havde været på rejse.

Hvis man ikke korrigerede for denne effekt i GPS-systemer, ville systemet ikke kunne fungere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig