tidejord

Artikelstart

Tidejord, deformation af den faste jord som følge af Månens og Solens tidefelter. Selvom Jordens skorpe og kappe består af stenmateriale, deformeres de en lille smule af tidekræfterne. Herved hæver og sænker jordoverfladen sig i takt med tidefeltet. Den maksimale forskydning af tidejorden forårsaget af Månen er 14,4 cm og af Solen 6,6 cm, hvilket giver en forskydning på 21,0 cm ved springflod.

Tidejorden er årsag til variationer i både tyngdefelt og den lokale lodlinje, begge i takt med tidefeltet. Se også tidevand.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig