Tibetansk terrier.

.

Tibetansk terrier, lille hunderace fra Tibet. Trods navnet er det ikke en terrier, men den grupperes som en selskabshund. Skulderhøjden for hanner er 35-41 cm, for tæver lidt mindre. Den lange og rigelige pels med underuld er glat eller let bølget, og den kræver en del pelspleje. Alle farver er tilladt ifølge standarden med undtagelse af lever- og chokoladebrun.

Racen er tilpasset forholdene i Tibet med et koldt og bjergrigt landskab: Dens pels går ned foran øjnene og har herved beskyttet mod den skarpe sol samt mod sne og støv; underulden isolerer mod kulde. Den har forholdsvis store fødder, så den kan stå fast på et ujævnt terræn og ikke synker ned i den dybe sne.

Tibetansk terrier er en gammel race, der af nomader i Tibet er blevet brugt som vagt- og hyrdehunde. I 1922 kom den første hund af racen til Europa.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig