Tibetansk buddhisme er en retning inden for mahayana- og vajrayanabuddhismen, der blev udviklet i Tibet fra 700-tallet på baggrund af især indisk buddhisme. Den religiøse lærer, lamaen, har en fremtrædende position, hvorfor den tidligere ofte betegnedes lamaisme.

Religionen spillede en stor rolle i det tibetanske samfundsliv frem til 1950'erne, og klostrene var blandt de vigtigste politiske og kulturelle institutioner i landet. I kraft af tibetanske missionærers indsats blev tibetansk buddhisme ligeledes udbredt i Mongoliet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig