Thomaskristne, malabariske kristne, medlemmer af den ældste kristne kirke i Indien, en udløber af den syrisk-ortodokse kirke (se syriske kirker); i historiens løb er de splittet i flere samfund med tilsammen ca. 200.000 medlemmer (1999).

Thomaskristne, der regnes til de orientalske kirker, er arvtagere til de nestorianere, der i 400-t. slog sig ned i Indien, især på Malabarkysten i Sydvestindien, hvor de i dag betegnes syrisk kristne.

Navnet refererer til Jesu discipel Thomas, der først lod sig overbevise om Kristi legemlige opstandelse ved at se og røre hans naglesår. Thomaskristne viderefører nestorianismens skarpe adskillelse mellem Kristi menneskelige og guddommeligenatur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig