Tetraklorethan, C2H2Cl4, ikke brændbar, farveløs, giftig væske med kp. 146 °C. Tetraklorethan, der er et af de klorerede opløsningsmidler, fremstilles ved behandling af acetylen (ethyn) med klor og var tidligere et vigtigt mellemprodukt ved fremstillingen af triklorethylen (triklorethen).