Terrændæk, (1. led af fr. terrain, af senlat. terrenum 'jordstykke', afledn. af terra 'jord'), bygningsdel, som nær terrænniveau afgrænser en bygning nedadtil; tidligere benævnt gulv på jord. I sin nyere udformning er terrændæk først anvendt i større omfang i Danmark til nye enfamilieshuse efter ca. 1950. De består, regnet nedefra, normalt af kapillarbrydende lag, trykfast varmeisolering, 10-12 cm let armeret betonplade og trægulv eller gulvbelægning.