Termoelement, elektrisk leder bestående af tre sammenføjede metaltråde, hvoraf den midterste er af et andet materiale end de to yderste, som er ens. Hvis de to sammenføjningspunkter har forskellig temperatur, vil der være en elektrisk spænding af størrelsesorden nogle mikrovolt mellem lederens ender (Seebeck-effekten). Termoelementer benyttes til temperaturmåling. Se termoelektricitet.