Tequila, (efter byen og området Tequila i det vestlige Mexico), mexicansk brændevin fremstillet på grundlag af saft fra blå agave. Kernen af den modne agave, der ligner en kæmpeananas, dampkoges i ovn og presses, hvorefter den sukkerholdige saft gæres og destilleres til tequila. Tequila indeholder 38-55% alkohol, klassificeres efter lagringsgrad og indgår bl.a. i cocktailen margarita. Tequila må kun fremstilles af blå agave og i bestemte områder i Mexico; anden agavebrændevin kaldes mezcal. Visse mezcaltyper er kendt for at indeholde en larve i flasken.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.