Temperaturregulation. Havlevende pattedyr som delfiner har en veludviklet temperaturregulation. Ved høj aktivitet i varme havområder risikerer de overophedning pga. det isolerende spæklag. Illustrationen viser, hvordan dette forhindres ved at udnytte koldt blod fra hale og rygfinne. Særlig vigtigt er det, at hannens testikler holdes koldere end resten af kroppen, da sædcellerne ellers dør. Omvendt må varmetabet mindskes i kolde havområder; kroppen isoleres af spæklaget, mens varmetab fra luffer, rygfinne og hale mindskes ved varmeveksling ved modstrømsprincippet. Dette sker, ved at blodet ledes tilbage til kroppen ad andre vener, som ligger tæt op ad arterierne. På den måde bliver afkølet blod, der ledes tilbage mod kroppen, opvarmet af blodet i arterierne, og mindst mulig varme afgives til omgivelserne.

.

Temperaturregulation, organismers selvregulering af kropstemperaturen. Alle levende organismer opretholder livet ved at optage næringsstoffer, hvorfra stof og energi udnyttes til opbygning og vedligeholdelse af organismen, se homøostase, liv og stofskifte. Fordi enzymer spiller en afgørende rolle for den biologiske omsætning, og disses effektivitet er stærkt temperaturafhængig, og fordi livsprocesserne foregår i et vandigt miljø og derfor går i stå i frosne kropsvæsker, er det bydende nødvendigt, at en organisme kan kontrollere sin kropstemperatur inden for mere eller mindre snævre grænser.

De fleste dyr er poikiloterme (vekselvarme, undertiden fejlagtigt kaldet koldblodede). Deres kropstemperatur følger således omgivelsernes (ektotermi) og er bl.a. bestemt af solindstråling og lufttemperatur. Nogle dyr, primært fugle og pattedyr, er homoterme (ensvarme, undertiden fejlagtigt betegnet varmblodede) og er i stand til at opretholde en konstant kropstemperatur vha. en række indre fysiologiske feedback-mekanismer; de har fx indre varmekilder (endotermi). Også mange poikiloterme dyr kan opretholde en konstant temperatur, men via deres adfærd, fx ved solbadning og skyggesøgning.

Hos pattedyr og fugle er kontrollen af kropstemperaturen underlagt hypothalamus. Hvis særlig varmt blod passerer denne hjerneregion, udsendes signalmolekyler, således at blodkar udvides; visse dyr og mennesker begynder desuden at svede. Koldt blod fremkalder muskelrystelser, hvis varmeproduktion er med til at genopvarme kroppen. Brunt fedt er et særlig mitokondrierigt væv specialiseret til varmeproduktion, se fedtvæv. Se også dvale.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig