Telomer, DNA-streng, som sidder på hver ende af et kromosom; kendes således kun fra eukaryoter, dvs. organismer, hvis celler har cellekerner. Der er ingen gener i telomererne, som består af over tusinde ens repeats af DNA-sekvenser på omkring otte basepar. Repeats fra vidt forskellige organismer ligner hinanden så meget, at de kan erstatte hinanden: En ciliats telomer er således funktionelt, når det splejses ind i gær og vice versa.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kræft er samme ord som dansk krebs og bruges om sygdommen pga. visse kræftsvulsters krebselignende form; samme dobbelte betydning har latin cancer.

Telomerer hindrer nedbrydning af kromosomernes ender samt rekombination (overkrydsning) mellem kromosomer. Længden af telomererne har en vis indflydelse på organismens livslængde: Ved hver celledeling forsvinder et stykke af den ene DNA-streng, da DNA-polymerase har problemer med at kopiere enden af strengen (se DNA); så længe det er telomer-DNA, som forsvinder, går det godt, men efter et givet antal celledelinger begynder vitale gener at gå tabt. Visse celletyper som fx kønsceller, celler fra primitive organismer som gær og ciliater samt planteceller, der alle skal gennemgå mange celledelinger, besidder enzymet telomerase, som kan gendanne telomerer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig