Teleslynge, elektrisk ledning, der anbringes hele vejen rundt i et lokale, fx langs gulvpanelet. Ledningen forbindes via en transformer til en speciel forstærker, der fx kan forbindes til en mikrofon. Tales der i mikrofonen, omformes lydsvingningerne til et elektro-magnetisk felt i lokalet, der trådløst kan opfattes af en lille spole, fx i en hørehæmmets høreapparat. Teleslynger anvendes bl.a. i kirker, men også til trådløs kommunikation fx mellem producer og speaker i et tv-studie.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.