teke

Teke, folkegruppe, bosat i Gabon og i de to Congostater (Brazzaville og Den Demokratiske Republik Congo); antal ca. 500.000 (2000). Deres økonomi er baseret på dyrkning af majs, hirse og tobak foruden på handel og fiskeri. De er kendt for deres fetischfigurer og stærkt stiliserede masker.

Teˈkeriget

var et kongedømme ved Congofloden i det nuværende Congo (Brazzaville). Det er uvist, hvornår riget opstod, men omkring 1600 kontrollerede Tekeriget Congoflodens nedre løb og slavehandelen i området. Riget blev i 1880 et fransk protektorat.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig