tegneserier

Tegneserier. Ridende valkyrier bringer nye einherjer, dræbte krigere, til Valhal, de faldnes hal. Tegning af Peter Madsen fra Ormen i dybet, tegneserien Valhallas 7. album, der blev udgivet i 1991.

.

Tegneserier. I børns fantasiverden optræder undertiden faste figurer, fx fantasilegekammerater som vist i tegneserien Steen og Stoffer af Bill Watterson.

.

Tegneserier. Pogo-stribe fra 1970, hvor alligatoren Albert over for Pogo afslører sit ringe bidrag til løsningen af verdens forureningsproblemer. Senere i den samme historie argumenterer træpindsvinet Porky for, at man bør fjerne kilden til forurening, menneskeheden.

.

Tegneserier. Radiserne.

.

Tegneserier. Uddrag af Yellow Kid Studies Music and Tries It on the Dog — and Others bragt 7.2.1897. Man kan som altid læse knægtens kommentarer på hans lange, gule særk (trykt med den tids eneste effektfarve til rotationspresser), men serien gjorde også brug af talebobler, fx til dyr og genstande. Serien udkom i begyndelsen i William Randolph Hearsts aviser, bl.a. New York Journal. Serien deltog i avismagnatens krigspropaganda, og i april 1898 påbegyndte Outcault verdens første daglige stribe, hvor den gule dreng drog til Cuba for at deltage i Den Spansk-amerikanske Krig mod den spanske kolonimagt.

.

Tegneserier. Willy paa Eventyr. Serien blev genoplivet i 1956 med tegninger af Tage Andersen (1922-81) og tekst af Åge Grauballe (1924-81). Uddrag af stribe fra 1957.

.

Tegneserier. Li'l Abner er en naiv og kernesund hillbilly, som bor hjemme hos Mor og Far Jokum (Pansey og Lucifer Yokum, tv.). Li'l Abners største interesse er at følge med i tegneserien om hans helt, Frygtløse Fosdick (Fearless Fosdick), og hans største frygt er at blive indfanget af en giftesyg kvinde. Billedet er fra den historie udgivet i 1952, hvori han langt om længe bliver gift med sin mangeårige tilbeder, Daisy Mae.

.

Tegneserier. Superman-hæfte, udgivet i Danmark 14.11.1951. Det er ikke kun storforbrydere, Superman har prøvet kræfter med. I dette nummer er han oppe mod nogle lømler fra et hjem for uartige drenge og deres forbillede, gavtyveforbryderen Franker; bl.a. må Superman vha. en lufthvirvel dannet under en hurtig vending i luften slukke en brand i kæresten Lois Lanes kjole, påsat af en mindreårig forbryderspire.

.

Tegneserier. Buster Brown-tegning af Richard Felton Outcault fra en stribe fra 1911. Buster (tv.) har klædt sig ud som en pige, mens hans pigelegekammerat har taget drengetøj på; hendes hår har Buster klippet. I baggrunden kommer buldoggen Tige med sine snusfornuftige kommentarer til unoderne, og den får som sædvanlig ret, idet begge børn får enden på komedie.

.

Tegneserier. Den første Ferd'nand-stribe, bragt i 1937. Den er tegnet af Henning Dahl-Mikkelsen.

.

Tegneserier. Knold og Tot-stribe bragt i Hjemmet i januar 1940. Kaptajn Vom er ikke, trods sit navn i den danske oversættelse, fru Voms mand, men blot en logerende sømand. Flere af seriens figurer har i originaludgaven tyskklingende navne; således hedder Kaptajn Vom Der Captain og fru Vom Die Mama, mens Inspektør Smæk hedder Der Inspector og Knold og Tot Hans und Fritz.

.

Tegneserier. Jim Davis, tegneren bag tegneseriekatten Garfield, på besøg i Det Kulørte Bibliotek i København, 1998.

.

Tegneserier. Carl Barks, der fra 1943 tegnede Anders And i bladudgaven, i Danmark, 1996.

.

Tegneserier. Et udsnit af forsiden til Anders And-bladet Den snedige Onkel Joakim (1954, solohæfte nr. 8), tegnet af Carl Barks. I denne historie nedsænker Onkel Joakim alle sine penge i et gammelt vandbassin for at narre den legendariske Bjørne-Bande. Men denne plan standser ikke de utrættelige banditter.

.

Tegneserier. Little Nemo gik som en stor søndagsserie, hvori hovedpersonen bliver lagt i seng i første billede, og som afsluttes af hans bratte opvågnen efter nærmest ekspressionistiske natlige drømme eller mareridt. Undertiden er hver søndagsside en afsluttet drøm, til andre tider fortsættes drømmen/historien over flere uger. Udsnit af stribe fra 1906 (dansk oversættelse 1993).

.

Tegneserier. Gyldenspjæt gør ingen forsøg på at udfylde den sociale rolle, som hans rigdom muliggør, fx interesserer han sig overhovedet ikke for finere kultur. Rasmine prøver derimod stædigt at følge de fine damers eksempel, men desværre kommer hendes temperament ofte i vejen. Stribe fra 1938.

.

Tegneserier. Dick Tracy taler med hovedkvarteret via sin 2-way wrist radio; en typisk situation, der går igen i alle historier efter 1946, da han fik sin armbåndsradio. I 1960'erne skiftedes den ud med et armbånds-tv. Billedet er fra historien Crewy Lou fra 1951.

.

Tegneserier. Jens Lyn i hundrede graders frost i det nordlige Mongo iført højteknologisk skidragt og bevæbnet med strålepistol i en episode fra 1940 tegnet af Alex Raymond. I baggrunden ses den altid jaloux Dora.

.

Tegneserier. Den maskerede forbryderbekæmper Fantomet har netop hørt over jungletrommerne, at en opdagelsesrejsende og hans datter er blevet taget til fange af rebfolket, en kannibalstamme. Straks forlader han Dødningegrotten for på hesten Hero at ride til undsætning. Tilbage bliver hunden Devil og vennen Guran. Tegningen stammer fra en historie fra 1951.

.

Tegneserier. Menig Jens Fup (Beetle Bailey) præsenterer sig for General Langsohm (Halftrack) i Mort Walkers verdensberømte tegneserie Basserne.

.

Tegneserier. Rasmus Klump med de plettede bukser tager ud på eventyr i slutbilledet fra den første historie, Rasmus Klump bygger skib, som udkom i 1952. Det gode skib Mary er opkaldt efter den lille bjørns mor. På skibsdækket ses bagest Skæg med den uundværlige snadde, og forrest fra venstre Pelle, Pingo og Pildskadde.

.

Tegneserier. Livets gang i Lidenlund; på tegningen tv. kan man se Lemvig Kirkes karakteristiske kuppelspir.

.

Tegneserier. Will Eisners originale og sprudlende grafiske stil er især tydelig i historierne om politiagenten The Spirit; bogstaver, bygninger og mennesker smelter sammen og skaber seriens karakteristiske og fascinerende storbystemning.

.

Tegneserier. Modesty Blaise og Willie Garvin, her med sine uundværlige kasteknive, har et besynderligt platonisk kærlighedsforhold til hinanden, der sammen med deres forhistorie kan virke forvirrende på nye læsere. Derfor lavede O'Donnell og Holdaway i 1966 en kort beskrivelse af, hvordan de to mødte hinanden. Den lille historie på 14 dagstriber, In the Beginning (De første år), blev siden brugt som introduktion, når nye aviser købte serien.

.

Tegneserier. Linda og Valentin (forrest i gule dragter) er agenter i tid og rum; Linda kritisk og tænksom, Valentin mere ukritisk pligtopfyldende. Deres univers er beboet af talrige civilisationer, der fremstilles fantasifuldt, men samtidig levende og logisk med deres velgennemtænkte samfundsopbygning. Ofte bruges fremmede kulturer som sindbillede på jordiske forhold som fx teknokrati, materialisme eller gudedyrkelse. Udsnit af forsiden af albummet Skyggernes Ambassadør (L'Ambassadeur des ombres, 1975, da. 1985).

.

Tegneserier. Forsiden af X-Men-blad nummer 100, august 1976. Der er tilsyneladende opstået visse skærmydsler mellem mutanterne, opildnet af professor X, der har rejst sig fra sin kørestol. Efter en hård kamp afsløres det, at professoren såvel som nogle af mutanterne i virkeligheden er robotkopier (modellerne er taget til fange i såkaldte mega-tubes), skabt med det formål at udrydde mutanterne fra Jordens overflade af frygt for deres overlegne evner.

.

Tegneserier. Claire Bretécher kommenterer med sarkasme og ironi det moderne menneskes trængsler og fremmedgørelse, fx som her i Dr. Sagesløhs, Flæbolog, fra 1985.

.

Tegneserier, fortælleform, der kombinerer tekst og tegninger, beslægtet med både litteratur og maler- og illustrationskunst.

Fra avis til album

Tegneseriens opståen kan spores i flere oprindelige kunstarter, inden den fandt sin nuværende form i slutningen af 1800-t. Aviserne var i mange år tegneseriens primære forum, her fulgte man faste figurers tildragelser dag for dag samt i særlige, udvidede søndagsudgaver.

Den første tegneserie regnes almindeligvis for at være schweizeren Rodolphe Töpffers H. Stankelbeen (ca. 1844), ligesom også tyskeren Wilhelm Buschs fortællinger om Max og Moritz (1865) kan kaldes en tidlig form for tegneserie. Men den første rigtige tegneserie er dog tysk-amerikaneren Rudolph Dirks' (1877-1968) The Katzenjammer Kids (1897, Knold og Tot). Dirks brugte talebobler og fortalte små, humoristiske historier om to uvorne drenge; han fastlagde såvel tegneseriens grafiske form som dens tendens til anarkistisk, moralprovokerende indhold.

Allerede tidligt tryktes tegneserierne i farver, og i slutningen af 1930'erne begyndte de også at udkomme i særlige ugeblade, som efterhånden blev mange tegneseriers faste ramme.

Rødder

Tegneserier. Peter og Ping var den første danske tegneserie, der opnåede en vis popularitet uden for landets grænser til trods for, at serien især karakteriseredes af Storm P.s sans for sprogets finurligheder som fx i denne stribe, der blev bragt i B.T. 12. juli 1932. Et tilbagevendende indslag var pingvinen Pings kommentarer højt skum eller first class.

.

De første egentlige tegneserier var således amerikanske, og i mange år var formen primært eksponent for den amerikanske populærkultur og udvikledes i samme takt som filmen, jazzmusikken og radioen. Europæiske tegneserier gjorde sig først for alvor gældende efter 2. Verdenskrig, og i dag kan man tale om en verdensomspændende kultur med stil- og publikumsmæssige forskelle i USA, Europa og Japan.

Tegneren Winsor McCay udviklede tidligt en mere avanceret, genrebevidst og overdådig stil i serien om Little Nemo (1905, Lille Nemo), der bogstavelig talt bor i en drømmeseng. Omkring 1910 var tegneseriernes popularitet så stor, at avisernes oplagstal var afhængigt af, hvilke serier de bragte. Fx var Bud Fishers (1885-1954) Mutt and Jeff (1907, Lille-Klaus og Store-Klaus) en landeplage i USA. Den meget billedbevidste stil blev ikke mindst videreført af George Herriman i den surreelle Krazy Kat fra 1913. Samme år introduceredes den stilrene Bringing Up Father (Gyldenspjæt), hvori flere af genrens senere arketyper blev præsenteret, bl.a. den underkuede ægtemand og dennes skrappe, socialt ambitiøse kone.

I Danmark sås de amerikanske tegneserier fra 1906, med Knold og Tots ankomst i 1908 som det egentlige gennembrud. Storm P.s De tre smaa Mænd og Nummermanden fra 1913 regnes for den første danske tegneserie, idet den havde gennemgående figurer og brugte talebobler; i 1922 påbegyndte Storm P. sin mest berømte serie, Peter og Ping.

1920-40

Tegneserier. Tintin, professor Tournesol og kaptajn Haddock i historien om Rackham den Rødes Skat (1943).

.

Tegneserier. Blondies mand, Busser, lægger sig ofte ud med sin iltre chef. Problemerne bliver ikke mindre af, at Busser har svært ved at stå op til dagens dont.

.

Amerika var i 1920'erne og 1930'erne fortsat førende på markedet med en række populære figurer og universer som fx Harold Grays (1894-1968) Lille forældreløse Annie (1924), der især huskes for personernes manglende pupiller. Serien var op gennem 1930'erne med til at udvikle den daglige stribe til en blanding af gags og fortsatte spændingshistorier; en form, Elzie Segar (1894-1938) brugte i sin lettere absurde og meget sejlivede Popeye (1929, Skipper Skræk). I 1930'erne blev tegneserien for alvor forum for rendyrket spænding i serier som Chester Goulds (1900-85) Dick Tracy (1931) og Alex Raymonds Agent X9 og Jens Lyn (begge 1934).

Der var stort set ikke det miljø, som ikke blev skildret i nye, stilskabende tegneserier: junglespænding i Tarzan (1929), familiekomedie i Blondie (1930), absurd bjergbondemytologi i Li'l Abner og Klaus Kludder (begge 1934), eventyr og action i Jim og Piraterne (1934) og Barney Baxter (1935) og mystik i hypnotisørserien Mandrake (1934). Også Disneys to mest berømte figurer, Mickey Mouse og Anders And, fik hver deres geniale tegneserie i henholdsvis 1930 og 1934.

Den europæiske tegneserie fik sit endelige gennembrud med Tintin, en af de mest berømte og stilskabende serier, som blev lanceret i 1929 af belgieren Hergé. Den begyndte som sort/hvid føljeton i et katolsk børneblad; senere kom både farver og ikke mindst albumudgivelser til.

De mange genrer blev ikke brugt af danske serieskabere: Her dominerede de hyggelige, hverdagsromantiske og småsatiriske serier som fx Magasin Madsen (1930) af Axel Ingvar, Hanne Hansen (1935) af Arne Ungermann og Ferd'nand (1937) af MIK; Ferd'nand blev den første danske tegneseriefigur med succes i udlandet.

I USA blev spændingselementet derimod stadig mere udbredt, og i slutningen af 1930'erne kom en lang række markante helteskikkelser, af hvilke mange var klædt i trikot og bar maske. Lee Falks Fantomet (1936) var den første af slagsen, siden kom Superman (1938) og Batman (1939), og med dem var superhelten skabt. Disse figurer var samtidig blandt de første, der primært lanceredes i separate tegneserieblade, comic books, og ikke i aviser. De lidt tarvelige kulørte blade forringede tegneseriens anerkendelse, men lødig modvægt fandtes i fx Harold R. Fosters Prins Valiant, der vedblev at være en avisserie.

2. Verdenskrig

skulle vise sig frugtbar for danske tegneserier, som for en tid fik fred for de engelsksprogede konkurrenter. Den engelske Willy paa Eventyr blev fx i 1941 overtaget af Harry Nielsen, som samtidig skabte eventyrserien Bamse og Dukkelise. Året inden var storbyserien om cykelbudet Carlt blevet lanceret af Holger Philipsen; en serie, der ulig de fleste tidlige danske serier havde fingeren på pulsen og fulgte modefænomener. Denne stil blev året efter fulgt op af Kaj Engholms Fedthas (1942). Engholms næste serie, Far til Fire, kom efter krigen (1948) og blev en af Danmarks mest populære. På det tidspunkt var det danske seriemiljø for alvor blomstret op, og det faktum, at folk nu var vokset op med tegneserier, bevirkede, at der efter krigen kom mange, vældig gode danske serier, bl.a. Helge Halls Hans og Grete (1947) og endnu vigtigere Jørgen Mogensens Poeten og Lillemor (1950), som i 2000 kunne fejre et sjældent 50-års-jubilæum med samme tegner.

Også i USA styrkedes tegneserien både under og efter krigen. Allerede i 1940 kom Will Eisners The Spirit, der efter krigen skulle udvikle sig til en af de grafisk set mest avancerede og velfortalte serier, og hvis komplekse indhold blev grobunden for begrebet voksentegneserier. Eks-Disney-tegneren Walt Kelly (1913-73) indførte samtidig et overlagt intellektuelt indhold i sin dagstribe Pogo (1948). Selv de mere banale spændingsserier fik et mere sofistikeret udtryk som fx Alex Raymonds Rip Kirby (1946), der var en moderne, civiliseret, piberygende helt.

Alt imens skabte Carl Barks med sin udgave af Anders And (1942) en hel mytologi i et til at begynde med naivt og barnligt univers. Barks' geniale serier blev en væsentlig årsag til tegneseriens anerkendelse som kunstart et par årtier senere — da de oprindelige læsere var blevet voksne.

Efterkrigsårene

Lucky Luke kan trække pistolen hurtigere end sin egen skygge, en praktisk færdighed under arbejdet med at holde de fire Dalton-brødre inden for fængslets mure. Han har en god støtte i sin intelligente hest, Jolly Jumper — og en mindre god i den åndsformørkede vagt- og sporhund Ratata. Gavlmaleriet kan ses i Bruxelles i Belgien, som er en af Europas førende tegneserienationer med serier som fx Tintin og Lucky Luke. Det blev malet i 1996 i anledning af 100-året for udgivelsen af verdens første tegneserie, Yellow Kid, i New York Journal.

.

Europæiske tegneserier kom også ind i en rivende udvikling efter krigen. Hergés Tintin var stadig toneagivende og i konstant udvikling med Hergé-medarbejderen Edgar-Pierre Jacobs' (1904-87) sære Blake og Mortimer (1946) som ydmyg konkurrent i samme stil. I Holland lagde Marten Toonder (1912-2005) sig op ad den mere dystre Disney-stil med Tom Puss (1938) og Panda (1946), og belgieren André Franquin videreudviklede Robert Velters (Rob-Vel, 1909-91) Splint & Co. til en helt særlig kombination af falde-på-halen-komik og storslået eventyr.

I begyndelsen af 1950'erne gav amerikaneren William Gaines' fremragende gyserblade (fx Haunt of Fear og Tales from the Crypt) de mange pædagoger og psykologer vind i sejlene, som anså tegneseriens påvirkning for skadelig og ofte den direkte årsag til ungdomskriminalitet. I Danmark angreb Tørk Haxthausen (1924-2012) populærmedierne, herunder tegneserier, i bogen Opdragelse til terror (1955).

Amerikanerne indførte en frivillig censur, Comics Code, som lagde en dæmper på seriebladenes kulørte udskejelser, men som samtidig gav plads til mere sofistikeret komik og satire i avisserierne, fx i Mort Walkers (1923-2018) Basserne (1950) og især i Charles M. Schulz' filosofiske Radiserne (1950), hvis enkle, klare streg nærmest blot var et visuelt akkompagnement til de fortrinsvis verbale vitser.

I Europa lagde man i 1950'erne især mærke til den franske tekstforfatter René Goscinnys indflydelse. Han omformede Morris' lidt tamme westernparodi Lucky Luke til et vittigt katalog over klichéerne i det vilde vesten. I 1955 begyndte belgieren Tibet (Gilbert Gascard, 1931-2010) krimiserien om Allan Falk og satte dermed gang i en syndflod af nye spændingsserier, der havde børn som deres primære målgruppe. Børnene blev også tilgodeset i den danske Rasmus Klump (1951), mens det vrimlede med satiriske dagstriber såsom de amerikanske Homo Sapiens (1958) af Johnny Hart (1931-2007) og Mads og Misse (1954) af Dik Browne (1917-89), de danske Livets gang i Lidenlund (1953) (af Henning Gantriis) og Alfredo (af Jørgen Mogensen og Cosper, 1953) og den engelske Kasket Karl (1957) af Reg Smythe.

1960-80

Tegneserier. Asterix i albummet Asterix i trøjen (1967), tegnet af Albert Uderzo. Den lille galler indtræder sammen med sin tro følgesvend Obelix i den romerske hær for at redde en ung mand og bringe ham hjem til hans kæreste.

.

Tegneserier. Robert Crumb er måske den kendteste tegner af undergrundsserier. Ingen borgerlige dyder og ingen moralbegreber er fredede; det gælder også hippiebevægelsens naive søgen efter lykke som fx her, hvor den selvbestaltede guru Hr. Naturli' åbenbarer en dyb sandhed for sin elev. Hr. Naturli' (Mr. Natural) blev første gang udgivet 1967, kort efter at Crumb var flyttet til San Franciscos hippiekvarter, Height Ashbury.

.

Tegneseriens gradvise anerkendelse i 1960'erne skyldtes især albumseriernes udvikling. Indflydelsesrige var franskmændene René Goscinnys og Albert Uderzos studentikost vittige Asterix (1959), Jean Girauds desillusionerede westernhelt Løjtnant Blueberry (1963), den italienske Hugo Pratts ambivalente og grafisk avancerede eventyr om Corto Maltese (1967) og franskmændene Jean-Claude Mézières' (f. 1938) og Pierre Christins (f. 1938) fabulerende og satiriske science fiction-serie Linda og Valentin (1967). Disse serier var personlige, forskelligartede og sammensatte, og de blev også beundret i andre kredse end blandt traditionelle tegneserielæsere. Den britiske Peter O'Donnells (1920-2010) hårdkogte og lettere feministiske Modesty Blaise (1963) var en af de få fortsatte avisserier, der fulgte samme strømning.

I USA undergik de traditionelle superhelte store ændringer, især med manuskriptforfatteren Stan Lee og tegneren Jack Kirby (1917-94), men de var stadig rettet mod en snæver, fanatisk serielæserskare. Mere provokerende var de mange undergrundsserier af folk som Robert Crumb og Gilbert Shelton (f. 1940). Her blev alle amerikanske tabuer brudt, ofte ganske puerilt, men også både vittigt og med indsigt, og de amerikanske undergrundsserier fangede samme publikum som de europæiske albumserier. Samtidig begyndte sex og erotik at få en markant plads.

I 1970'erne dukkede flere bemærkelsesværdige tegnere og forfattere op i Frankrig, bl.a. via det overlagt kryptiske blad Métal Hurlant, som fx sikrede Jean Girauds transformation til Moebius, et pseudonym, der tillod ham at skifte stil og tegne bl.a. Jerry Cornelius' hermetiske garage og John Difool (1980). Samtidig kom de groft satiriske serier af Claire Bretécher (De frustrerede, 1973) og Gerard Lauzier (1932-2008) (Moderne tider, 1974).

Perioden gav plads til flere og flere dybt personlige kunstnere, der lavede serier, som de lystede uden hensyntagen til markedet. I Danmark fx den enestående Claus Deleuran (fx Thorfinn (1972) og Rejsen til Saturn (1977)), i udlandet bl.a. franskmændene Jaques Tardi (Adèle, 1976) og François Bourgeon (Vindens passagerer, 1979), italienerne Milo Manara (H.P. og Giuseppe Bergman, 1978) og Liberatore (f. 1953) (Ranxerox, 1978), serberen Enki Bilal (Den sorte ordens falangister (1979) og Udødelighedens pris (1980)) og amerikaneren Art Spiegelman (Maus, 1986).

1980 og frem

I 1980'erne fortsatte udviklingen, og markante kunstnere udfoldede sig på en scene, der dog langsomt blev mindre og mindre folkelig. Perioden bragte enkelte store nye succeser som fx amerikaneren Jim Davis' (f. 1945) Garfield (1978), Gary Larsons Langt ude (1980), Carsten Graabæks Aftenlandet (1982, fra 1983 Statsministeren) og amerikaneren Bill Wattersons (f. 1958) Steen og Stoffer (1985). Men ellers lagde man mest mærke til de mere specielle albumserier som fx franskmændene Loisel (f. 1952) og Le Tendres (f. 1946) fantasifabel Jagten på Tidsfuglen (1982), de amerikanske Hernandez-brødres romantiske socialrealisme i Love and Rockets (1982), belgierne François Schuiten (f. 1956) og Benoît Peeters (f. 1958) arkitektoniske drømme i Hemmelighedsfulde byer (1982) og franskmanden J. Loustals (f. 1956) smukke postkort-stil i Hjerter af Sand (1984).

I længere tid var historiske serier meget populære. Ud over Bourgeons Vindens passagerer sås overdådige og stemningsfulde visuelle tilbageblik i fx Herrmans (Hermann Huppen, f. 1938) Tårnene i Maury-skoven (1984). I Danmark hævdede Peter Madsen sig med den populært anlagte, men meget grundigt gennemarbejdede Valhalla (1979) og Sussi Bech med sin eksotiske Nofret (1986) i Tintin-stil. Men satiren levede dog stadig i fx Nikoline Werdelins berømte Café (1984) og Rune T. Kiddes respektløse Litterærlige klassikere (1988).

Den erotiske tegneserie gav et salgsmæssigt opsving midt i 1980'erne med albums af tegnere som italienerne Milo Manara (Kli-k-toris), Guido Crepax (O's historie, 1987), Paolo Serpieri (f. 1944) (Druuna), men da den bølge ebbede ud i begyndelsen af 1990'erne, var seriemarkedet på sit hidtil laveste i Europa.

Lidt bedre gik det i USA i 1990'erne. Mange nye forlag skød op, og de amerikanske serielæsere virkede rede til nye stilarter og modne emner, alt imens nye tegnere digtede videre på superhelte-myterne, fx Frank Miller (f. 1957), der gav Batman et nyt, alvorligt og lettere psykopatisk præg i Nattens Ridder. Superman blev også genoplivet med John Byrne (f. 1960) som primus motor og danskeren Teddy Kristiansen (f. 1964) som momentvis bidragyder. Kristiansen er siden, sammen med Peter Snejbjerg (f. 1963), blevet en flittigt brugt tegner i de amerikanske serieblade med bidrag til bl.a. Neil Gaimans (f. 1960) Sandman og deltagelse i den psykologiske House of Secrets.

Uden for den vestlige kulturkreds har tegneserier indtil 1980'erne kun haft en mindre udbredelse, men Egmont-koncernen er begyndt udgivelsen af Anders And i bl.a. Kina, hvilket har krævet en del tilpasninger til lokal kultur og humor. I Japan er tegneserier en højt anset kunstart og en stor industri; visse kilder anfører, at omkring halvdelen af alle japanske tryksager er tegneserier. Japanske tegneserier, manga, kan omhandle utraditionelle emner som fx havearbejde eller golf, men blandt dem, der når til Vesten, er især samuraiserier og mytologiske serier med højteknologisk islæt almindelige. Den særegne stil er påvirket af japansk grafik, og hovedpersonerne er ofte storøjede med særligt manierede ansigtstræk.

Voksentegneserien bliver således ved årtusindskiftet læst af mange, mens der skabes færre folkelige serier og serier for børn. Tegneserien er blevet en kunstart, og den dyrkes især af et indforstået publikum.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig