tartan

Artikelstart

Tartan, ternede, uldne stoffer, der har været og stadig bliver anvendt til højlandsskotters kilte og plaider, men som også har fundet rig anvendelse i europæisk mode. Mønsteret udgøres af striber, der gentages over hele stofbredden omkring en akse og på tværs i hele længden.

Faktaboks

Etymologi
Ordet tartan er engelsk, af oldfransk tiretaine 'hvergarn, garn af hør og uld', muligvis efter det antikke Tyrus.

I nutiden har de enkelte klaner hver deres tartans, men indtil midten af 1700-t., fx ved Slaget ved Culloden, var det sandsynligvis bl.a. de plantefarver, der stod til rådighed for de lokale vævere, som afgjorde, hvilken tartan man bar. I 1970'erne blev 141 variationer registreret som en standard, der godkendtes af et klanråd.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig