Tarmundersøgelser, undersøgelser af tolvfinger-, tynd-, tyk- og endetarm. Den vigtigste tarmundersøgelse er kikkertundersøgelse (endoskopi, se mavesæks- og tolvfingertarmsundersøgelser, koloskopi og rektoskopi). Endoskopi af hele tyndtarmen er ikke teknisk mulig, men den allerøverste del kan synliggøres via en forlænget gastroskopi og den nederste del via koloskopi ind i tyndtarmen. I tilslutning til endoskopi kan der udtages vævsprøve (biopsi) mhp. diagnostik af slimhindeforandringer. I tyndtarmen må biopsi ske vha. en særlig sonde.

Tarmen kan indirekte synliggøres ved røntgenundersøgelse med kontrast indtaget enten gennem munden, hvis tyndtarmen skal fremstilles, eller gennem endetarmen, hvis tyktarmen skal undersøges. Vha. kontrasten ses en kontur af tarmens indre overflade, og forsnævringer, sårdannelse og hævelser af tarmvæggen synliggøres.

Tarmens optagelse af stoffer kan undersøges ved indgivelse af et radioaktivt sporstof gennem munden (se nuklearmedicin) med efterfølgende bestemmelse af udskillelsen i urinen. Herved kan fx optagelsen af B12-vitamin (cobalamin) fra tarmen undersøges. Ved fedtabsorptionsprøver måles afføringens indhold af fedt; hvis der udskilles mere end 10% af den indtagne mængde, kan det være et udtryk for, at tarmens evne til at optage fødens fedt er nedsat, eller at der produceres for få enzymer i bugspytkirtlen til nedbrydning af fedtstofferne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig